• Den hårdeste krise i mere end 30 år. Men nu lysner det på den anden side af Sundet

    Source: BDK Finans / 16 Nov 2024 11:32:51   America/New_York

    Det har været nogle hårde år for svenskerne. Efter i årevis at have haft en af de mest aggressivt understøttende rentepolitikker i verden, blev foden i 2022 flyttet til bremsen. Og der blev trykket hårdt til. De svenske ejendomsselskaber vaklede efter at have foretaget en massiv gældsfinansieret ekspansion i de glade rentefrie år. Kombinationen af høje energipriser og højere renter ramte boligejere og lejere på en måde, som ikke er set siden den store bankkrise i begyndelsen af 1990erne. Husholdningernes renteudgifter målt i forhold til indkomsterne steg til det højeste niveau siden 1996. Boligpriserne faldt kraftigt. Boligbyggeriet er faldet med 36 procent på kun to år. Det er en mere drastisk tilbagegang end under den dybe krise i begyndelsen af 1990erne. Inflationen forhindrede Riksbanken i at sætte renten ned, som man ellers gerne ville. Og regeringen havde kun få muligheder for at hjælpe husholdningerne. For hvis man lemper finanspolitikken i en krisetid med høj inflation, modarbejder man centralbankens forsøg på at dæmpe inflation. Så bliver perioden med tab af købekraft og højere renter længere end ellers. Bare spørg nordmændene. Lang tids stilstand Svensk økonomi er slet ikke vokset siden udgangen af 2021 eller i næsten tre år. Privatforbruget er faldet mere end under finanskrisen. Næsten alle svenske boliger er varmet med strøm, så strømpriserne har været ren gift. Samtidig er arbejdsløsheden steget. Men den svenske model for arbejdsmarkedet har også vist sin styrke, for der har været langt større løntilbageholdenhed i Sverige end i Danmark og Norge. Det skyldes den centraliserede løndannelse, hvor det er industriens konkurrenceevne, der afgør lønstigningerne. Det betyder, at det tager meget længere tid end herhjemme at genopbygge købekraften. Siden begyndelsen af 2021 er forbrugerpriserne steget med 19 procent, mens lønningerne kun er steget 14 procent. Der er altså fortsat et stykke vej tilbage. Samtidig er kronen – sammen med den norske – faldet kraftigt i værdi. Det betyder, at svenskernes internationale købekraft er blevet udhulet. Og derfor har flere holdt ferie hjemme, ligesom mange danskere har udnyttet den svage valutakurs til at holde ferie i det svenske. Eller købe fast ejendom. Det er noget, som har bidraget til at stabilisere efterspørgslen. Men nu lysner det. For det lønmæssige mådehold betyder, at inflationen er kommet under kontrol. På trods af den svækkede krone er den nu under to procent. Derfor er der nu åbnet for alle sluser. Masser af stimulans Riksbanken satte i sidste uge renten ned med et halvt procentpoint, og i alt er renten sat ned med 1,25 procentpoint siden maj. Det er den mest aggressive rentenedsættelse i de vestlige lande. Og det er slet ikke slut endnu. For »hvis inflations- og konjunkturudsigterne holder sig som forventet, kan den officielle rente sættes yderligere ned på rentemødet i december og i første halvår af 2025», som Riksbanken skrev ved sidste rentemøde. Det er slået hurtigt igennem på boligrenterne, der er faldet hurtigt. De fleste boliglån har rentebinding på op til to år. Udsigten til meget lavere renter har skabt en massiv vending i stemningen i husholdningerne. Hvor inflationen og de stigende renter for to år siden tvang stemningen ned under kulkælderen, har vendingen i inflation og renter nu skabt et udbrud af optimisme. Frygten for ledighed er faldet, og 60 procent af husholdningerne forventer nu stigende boligpriser, mens kun ti procent forventer et fald. Og det er slet ikke slut endnu med medvind på cykelstien. Regeringen har anvendt faldet i inflationen til at gennemføre store skattelettelser og dermed løftet købekraften efter skat. Og så er der udsigt til, at kravene til boliglån lempes – så man kan låne mere af ejendommens værdi, låne mere i forhold til indkomsten og afdrage mindre end tidligere. Resultatet er allerede synligt. Boligpriserne banker i vejret anført af lejligheder i de store byer. I Stockholm er priserne nu på rekordniveau. I år er det gået særlig hurtigt opad i Malmø, hvilket skyldes den tætte tilknytning til Københavns boligmarked. I de seneste måneder har priserne på huse også fået fart på. Det er faktisk slet ikke sikkert, at de lempeligere låneforhold vil give bedre adgang til boligmarkedet. Når alles evne til at betale bliver forbedret, er det mest sandsynlige, at resultatet bliver endnu højere boligpriser. Der kommer fart på De seneste prognoser for svensk økonomi forventer et stort opsving til næste år og helt op til tre procent vækst i 2026. Det vil også åbne for et større fald i ledigheden. Det er husholdningerne og privatforbruget, der skal drive økonomien fremad, mens industrien fortsat er udfordret af den globale afmatning og ikke mindst de enorme problemer i Tyskland. Stigende boligpriser og faldende renter bør også understøtte byggeriet. Men ligesom i mange andre lande, er det bare ikke sket endnu. Måske er der fortsat lidt granatchok efter en turbulent tid. Til gengæld kan Riksbanken glæde sig over, at de store rentenedsættelser slet ikke har sat sig spor i kronens værdi. En svensk krone koster omkring 65 øre. Det interessante er, at Norge med en højrentepolitik har haft præcis samme udvikling. Renten spiller altså en meget lille rolle i valutakursen. Der er ingen tvivl om, at USAs valg af Donald Trump udgør en trussel mod svensk økonomi, der i endnu større grad end herhjemme er afhængig af de internationale konjunkturudsving. Kommer der et større tilbageslag i europæisk økonomi, vil den aggressive lempelse af den økonomiske politik i Sverige se fornuftig ud. Men det kan hurtigt blive for meget af det gode. Svenskerne har i en årrække haft alt for lempelig økonomisk politik på et tidspunkt med høj vækst og lav ledighed. Det har givet endnu mere fartblindhed end herhjemme. Hvis foden flyttes for voldsomt over på speederen, risikerer man at bekræfte fartblindheden – og så kan der igen komme for meget fart på gældsætningen. Lige nu nyder man bare det økonomiske forår. Ulrik Harald Bie er Berlingskes økonomiske redaktør https://www.berlingske.dk/oekonomi/den-haardeste-krise-i-mere-end-30-aar-men-nu-lysner-det-paa-den-anden
Share on,